Corona og kroppen: hvad kan ske på lang sigt, og hvad kan du selv gøre?

De fleste kommer sig fint efter COVID-19 (Corona) i løbet af dage til uger. Samtidig viser forskning, at nogle kan få længerevarende symptomer og i nogle tilfælde målbare påvirkninger i kroppen efter infektionen. Det gælder især hos personer med sværere forløb, men kan også ses efter mildere sygdom.

Dette opslag giver et overblik over, hvad litteraturen peger på i forhold til hjerte, lunger, nyrer og nervesystem, og hvad det betyder i praksis.

Hvad er senfølger eller “Long COVID”?

WHO beskriver “post-COVID-19 condition” som symptomer, der typisk starter inden for 3 måneder efter den akutte infektion, varer mindst 2 måneder, og ikke kan forklares bedre af en anden diagnose. Hyppige symptomer inkluderer træthed, åndenød og kognitive udfordringer.

Hjertet: tegn på inflammation og vævsforandringer hos nogle

En del studier har undersøgt hjertet efter COVID-19 med hjerte-MR. Her bruger man blandt andet “late gadolinium enhancement” (LGE) som en markør for vævsforandringer, der kan ses ved eksempelvis arvævsdannelse eller tidligere inflammation, samt T1/T2-mapping som kan give information om ødem og fibrose-lignende ændringer.

Hvad betyder det i praksis?

MR-fund betyder ikke, at alle har varig hjerteskade. Fundene varierer mellem studier, og klinisk betydning afhænger af symptomer, funktionsniveau og eventuelle rytmeforstyrrelser. LGE er en billedmarkør, ikke en “dom”.

Kontakt læge, hvis du efter COVID-19 har:

• trykken eller smerter i brystet

• ny eller udtalt hjertebanken

• svimmelhed eller besvimelsestendens

• markant fald i kondition, som ikke passer med din træningspause

Lungerne: vedvarende CT-forandringer og nedsat iltoptagelse hos nogle

Efter COVID-19 kan nogle have vedvarende ændringer i lungerne, der kan ses på CT, for eksempel “fibrotiske interstitielle lung abnormalities” efter svær COVID-19. Et kendt 1-års follow-up studie viste, at fibrotiske forandringer kunne være almindelige og persisterende hos overlevere efter svær sygdom.

På funktionssiden ser man ofte påvirkning af gasudveksling, typisk målt som nedsat Diffusionscapacitet for kulilte (DLCO), især efter sværere forløb.

Hvad betyder det i praksis?

Hvis du oplever vedvarende åndenød, hoste eller “tæthed” i brystkassen i uger til måneder efter infektion, kan det være relevant at få vurderet lungefunktion og belastningstolerance hos læge, særligt hvis du ikke ser fremgang.

Nyrerne: øget risiko for nyrepåvirkning efter COVID-19 hos nogle

Store populationsstudier har vist, at 30-dages overlevere efter COVID-19 har øget risiko for nyre-relaterede udfald i den post-akutte fase, herunder akut nyrepåvirkning (AKI), fald i eGFR og større sammensatte “major adverse kidney events” i månederne efter.

Et nyere svensk kohortestudie fandt en association mellem COVID-19 og hurtigere årligt fald i nyrefunktion (eGFR), og effekten var tydeligst hos dem, der havde været indlagt med COVID-19.

Mekanismerne bag COVID-19-associeret AKI beskrives som multifaktorielle og kan omfatte endotelpåvirkning, koagulation og inflammation.

Hvad betyder det i praksis?

Hvis du har kendt nyresygdom, forhøjet blodtryk, diabetes eller tidligere AKI, kan det give mening at være ekstra opmærksom efter COVID-19 og få kontrolleret nyrefunktion hos egen læge, særligt efter et indlæggelsesforløb.

Nervesystem og kredsløb: autonom dysfunktion og påvirket mikrocirkulation

En del personer med senfølger beskriver symptomer som:

• høj puls ved let aktivitet

• svimmelhed, “tåget hoved” og træthed

• ubehag ved at stå stille i længere tid

• svingende energi, søvnproblemer og øget stressfølsomhed

Litteraturen peger på, at Long COVID hos en del kan være associeret med autonom dysfunktion, hvor balancen mellem sympatikus og parasympatikus aktivitet er påvirket. Reviews beskriver sammenhæng mellem COVID-19 og symptombilleder som POTS (postural orthostatic tachycardia syndrome) og ortostatisk intolerance hos nogle patienter.

Derudover beskrives påvirkning af endotel (blodkarrenes inderside) og mikrocirkulation i nogle studier, hvilket kan være relevant for forståelsen af træthed og nedsat restitution hos nogle patienter.

Hvad betyder det i praksis?

Det kan forklare, hvorfor nogle oplever symptomforværring efter fysisk eller mental belastning, selv ved relativt små ting. Derfor hjælper det ofte at arbejde med:

• pacing og langsom progression

• åndedrætsstrategier og regulering af stressrespons

• fokus på væske, salt og søvn

• langsom genopbygning af kredsløbstolerance

Når post-COVID minder om ME/CFS eller fibromyalgi

Hos nogle kan post-COVID ligne tilstande som Myalgisk Encephalomyelitis (ME) eller CFS (kronisk træthedssyndrom), hvor man kan opleve udtalt træthed, “hjernetåge”, søvnproblemer og nedsat belastningstolerance. Et centralt kendetegn kan være, at symptomerne bliver tydeligt værre efter fysisk eller mental aktivitet. Nogle udvikler også et smertebillede, der minder om fibromyalgi, med udbredt ømhed, muskel- og ledsmerter. Hvis du genkender dette mønster, er en langsom og struktureret genopbygning ofte vigtigere end at presse igennem.

Gentagne infektioner: samlet risiko kan stige

Et stort studie fandt, at re-infektion var associeret med højere risiko for død, indlæggelse og senfølger på tværs af flere organsystemer, og at den samlede byrde steg med antallet af infektioner.

Hvad betyder det i praksis?

Det understøtter, at restitution efter hver infektion er vigtig, og at man ikke bør presse sig tilbage til hård træning for hurtigt.

Hvad kan du selv gøre efter COVID-19?

• Prioriter søvn, regelmæssig døgnrytme og nok væske og næring.

• Byg fysisk aktivitet op gradvist, og undgå store spring i intensitet.

• Reager på advarselstegn fra hjerte og lunger, og søg læge ved bekymrende symptomer.

Hvorfor osteopati kan være relevant på lang sigt

Når symptomer trækker ud, handler det ofte ikke kun om et enkelt organ, men om hvordan kroppen regulerer sig. Mange med senfølger beskriver problemer med åndedrætsmønster, spænding i brystkasse og nakke, lav stresstolerance og svingende energi.

Osteopatisk behandling kan i praksis fokusere på at forbedre de mekaniske rammer for vejrtrækning og bevægelse i brystkassen samt støtte regulering af kroppens stressrespons.

Evidensen for osteopatisk behandling specifikt ved Long COVID er stadig tidlig, men et studie fandt, at osteopatisk manipulationsbehandling kunne give ændringer i autonom funktion målt via hjertevariabilitet hos personer med Long COVID, og forfatterne efterlyser større studier med længere forløb.

Der findes desuden igangværende kliniske studier, der undersøger osteopatisk behandling ved Long COVID.

Som støtte til biologisk plausibilitet findes der litteratur i andre lungesygdomme, hvor manuel behandling af diaphragma og thorax undersøges med fokus på respirationsmekanik og funktion, dog med blandede resultater og varierende evidenskvalitet.

Hvad betyder det i praksis?

Osteopati er ikke en erstatning for medicinsk udredning ved alarmsymptomer, men kan være et relevant supplement for mange, især når målet er at få kroppen tilbage i stabil rytme med bedre vejrtrækning, mindre spænding og en mere robust tilbagevenden til aktivitet.

Kilder

1. World Health Organization. Post COVID-19 condition (long COVID) fact sheet (2025).

2. WHO. A clinical case definition of post COVID-19 condition (2021).

3. González JE et al. Cardiac Injury Before and After COVID-19. JACC Cardiovasc Imaging (2023).

4. Ünal S et al. Cardiac MRI for COVID-19-Related Late Myocarditis (2025).

5. Vimalesvaran K et al. Late gadolinium enhancement following COVID-19 infection (2023).

6. Han X et al. Fibrotic Interstitial Lung Abnormalities at 1-year Follow-up CT after Severe COVID-19. Radiology (2021).

7. Watanabe A et al. One-year follow-up CT findings in COVID-19 patients (2022).

8. Lerum TV et al. Prospective study of pulmonary outcomes and chest CT findings after COVID-19 (2023).

9. Bowe B et al. Kidney Outcomes in Long COVID. JASN (2021).

10. Mahalingasivam V et al. Kidney Function Decline After COVID-19 Infection. JAMA Network Open (2024).

11. Nadim MK et al. COVID-19-associated acute kidney injury. Nat Rev Nephrol (2020).

12. Pecly IMD et al. Review of COVID-19 and acute kidney injury (2021).

13. Review: Autonomic dysfunction and POTS after COVID-19 (2021–2023).

14. Endothelial dysfunction, microvascular injury and Long COVID reviews (2021–2024).

15. BMJ. Long covid and myalgic encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome are overlapping conditions (2024).

16. Davis HE et al. Long COVID: major findings, mechanisms and recommendations. Nat Rev Microbiol (2023).

17. Kedor C et al. A prospective observational study of post-COVID-19 syndrome and ME/CFS. Nat Commun (2022).

18. Fernández-de-las-Peñas C et al. Phenotyping Post-COVID Pain as a Nociceptive, Neuropathic, or Nociplastic Condition. Biomedicines (2022).

19. Bowe B et al. Acute and postacute sequelae associated with SARS-CoV-2 reinfection. Nat Med (2022).

20. Zissler UM et al. Acute Effects of Osteopathic Treatment in Long COVID-19 (2025).

21. ClinicalTrials.gov. Osteopathic Manipulative Therapy Effects on Long-COVID (NCT06883513).

22. Tsimouris D et al. Systematic review: manual therapy of the diaphragm in obstructive lung diseases (2023).

23. Maskey-Warzechowska M et al. OMT and hyperinflation in COPD (2019).