Vagusnerven - din hemmelige vej til ro, sundhed og balance

Vidste du, at der findes en "supernerve" i kroppen, som påvirker alt fra din fordøjelse og puls til din evne til at slappe af og komme dig efter stress? Den hedder vagusnerven (kranienerve 10), og den spiller en nøglerolle i vores fysiske og mentale velbefindende.

I denne blogpost får du:

• En kort forklaring på, hvad vagusnerven er

• Hvorfor den er vigtig i din hverdag

• Praktiske tips til, hvordan du selv kan stimulere den og høste fordelene

Hvad er vagusnerven?

Vagusnerven er den længste kranienerve i kroppen og strækker sig fra hjernen ned gennem halsen, brystet og helt ned til mave-tarmkanalen. Navnet vagus stammer fra ordet vagabond, hvilket refererer til de mange organer som den påvirker og hertil funktioner. Den er en central del af det parasympatiske nervesystem - altså den del af dit autonome nervesystem, der står for “rest and digest” (hvile og fordøjelse).

Den regulerer blandt andet:

• Puls og blodtryk

• Fordøjelse

• Immunfunktion

• Vejrtrækning

• Stressrespons

• Stemningsleje og følelser

Hvorfor er den vigtig i din hverdag?

I en travl og ofte stressende hverdag er vi tit “låst” i en tilstand af sympatisk overaktivitet - det vil sige, at kroppen er i konstant beredskab. Det kan give søvnproblemer, fordøjelsesbesvær, angst, muskelspændinger og generel udmattelse.

Her kommer vagusnerven ind som en modvægt. Når den aktiveres, kan det hjælpe til, at kroppen skifter  til parasympatisk tilstand: du bliver mere rolig, fordøjelsen forbedres, immunforsvaret balanceres - og hjernen får mere overskud.

Hvordan kan du selv stimulere vagusnerven?

Heldigvis kan du gøre meget selv for at styrke og aktivere din vagustonus. Her er nogle enkle og videnskabeligt underbyggede metoder:

🧘‍♂️ 1. Kontrolleret vejrtrækning

Træk vejret dybt ind: Tag en lang, langsom indånding gennem næsen, og fyld lungerne helt op.

Anden indånding: Uden at puste ud, tag en anden, mindre indånding gennem næsen for at udvide lungerne maksimalt.

Pust helt ud: Pust langsomt ud gennem munden, og tøm lungerne fuldstændigt.

🥶 2. Kold eksponering

At sprøjte koldt vand i ansigtet eller tage kolde bade aktiverer vagusnerven via en refleks kaldet “dykkerrefleksen”. Start blidt. Dette er dog ikke den parasympatiske, men den opkvikkende og vækkende effekt. 

🧑‍🎤 3. Sang, humming og gargling

Fordi vagusnerven går tæt forbi stemmebåndene, kan sang og "humming" (at nynne med lukket mund) være effektive måder at stimulere den på.

😌 4. Meditation og mindfulness

Meditation og “kropsscanning” har vist sig at øge vagustonen og sænke kortisolniveauet (stresshormon).

🤲 5. Berøring og social kontakt

Blid berøring, øjenkontakt, og meningsfulde sociale forbindelser har en stærk vagus-stimulerende effekt. Menneskelig kontakt beroliger nervesystemet.

🚶‍♀️ 6. Bevægelse

Let fysisk aktivitet som gåture, yoga og dans aktiverer vagusnerven og understøtter både fordøjelse og mental balance.

Et liv i vagus-balance

Når din vagustonus er god, oplever du:

• Bedre søvn og fordøjelse

• Mere følelsesmæssig ro og robusthed

• Hurtigere restitution efter stress

• Stærkere immunforsvar

• Dybere tilstedeværelse i hverdagen

Det kræver ikke avancerede teknikker eller dyrt udstyr. Bare nogle minutters opmærksomhed hver dag på vejrtrækning, nærvær og bevægelse kan gøre en stor forskel.

Konklusion

Vagusnerven er som en “indre fjernbetjening”, der regulerer din krops balance. Den forbinder krop og sind – og du har selv mulighed for at trykke på “pause”-knappen i en travl hverdag. Prøv én eller flere af de nævnte teknikker og mærk forskellen over tid.

👐 Osteopatisk behandling og vagusnerven – hvordan behandling med hænderne kan balancere dit nervesystem

Ud over vejrtrækning, kolde bade og meditation findes der en manuel behandlingsform, som også kan påvirke vagusnerven direkte: osteopati – eller mere præcist: osteopatisk manipulationsbehandling (OMT).

OMT er en hands-on tilgang, hvor behandleren arbejder med kroppens strukturer - særligt bindevæv, led og nervesystem - for at støtte kroppens egen evne til at regulere sig selv. Det inkluderer blide teknikker i nakke, brystkasse, kranie og maveområdet – hvor vagusnerven løber og forgrener sig.

🔬 Forskning: OMT kan stimulere vagusnerven

Flere studier viser, at OMT kan øge aktiviteten i det parasympatiske nervesystem - altså netop det system vagusnerven er en del af. Det måles ofte gennem HRV (heart rate variability), som er en anerkendt biomarkør for vagustonus og autonom balance.

🧠 Hvorfor virker det?

Vagusnerven passerer gennem mange af de områder, som osteopater arbejder med - bl.a.:

• Kraniet og nakken (hvor nerven udspringer)

• Brystkassen (den passerer tæt forbi hjerte og lunger)

• Mellemgulvet (diafragma), som den går igennem

• Mave/tarm-systemet, hvor den har tusindvis af forgreninger

Ved at forbedre mobiliteten og afspændingen i disse områder, kan osteopaten støtte både blodgennemstrømning, nerveledning og den mekaniske frihed omkring vagusnerven. Det reducerer "støj" i nervesystemet og fremmer det parasympatiske svar.

🧘‍♀️ Hvad kan du forvente?

Mange patienter beskriver en dyb afslapning under og efter behandling. Andre oplever:

• Ro i sind og krop

• Mindre hovedpine og muskelspænding

• Bedre søvn

• Lettere vejrtrækning

• Øget fordøjelseskomfort

• Fornemmelse af “reset”

🗓 Når osteopati og hverdagsvaner går hånd i hånd

Du får størst effekt ved at kombinere behandlinger med daglige vaner, der aktiverer vagusnerven (fx vejrtrækning, kolde bade og meditation). Hvor behandlingerne skaber plads og frihed i kroppen, hjælper dine vaner med at holde systemet i balance over tid.

Vil du prøve behandling som en måde at stimulere dit nervesystem på - eller er du nysgerrig på, hvordan det kan indgå i et stressreducerende forløb? Så kontakt os på mail: Kontakt@kliniksoma.dk eller book en tid på kliniksoma.dk  

Artikler/kilder:

Hwang YK, Oh JS. Interaction of the Vagus Nerve and Serotonin in the Gut–Brain Axis. International Journal of Molecular Sciences. 2025; 26(3):1160. https://doi.org/10.3390/ijms26031160

Breit, S., Kupferberg, A., Rogler, G., & Hasler, G. (2018). Vagus nerve as modulator of the brain–gut axis in psychiatric and inflammatory disorders. Frontiers in Psychiatry, 9, 44. https://doi.org/10.3389/fpsyt.2018.00044

Wójcik, M., Siatkowski, I. The effect of cranial techniques on the heart rate variability response to psychological stress test in firefighter cadets. Sci Rep 13, 7780 (2023). https://doi.org/10.1038/s41598-023-34093-z

Carnevali L, Lombardi L, Fornari M and Sgoifo A (2020) Exploring the Effects of Osteopathic Manipulative Treatment on Autonomic Function Through the Lens of Heart Rate Variability. Front. Neurosci. 14:579365. doi: 10.3389/fnins.2020.579365